This website isn’t supported by Internet Explorer. We recommend that you use a different browser (e.g. Edge, Chrome, Firefox, Safari, or similar) for the best experience of our content.

Grundkursus for hele behandlerteamet i almen praksis

Dette grundkursus er målrettet klinikker, der ønsker at forbedre selve behandlingen af svær overvægt og type 2-diabetes, optimere samarbejdet i behandlerteamet samt effektivisere organiseringen af behandlingsforløbet. Kurset varer 1½ dag og inkluderer middag og overnatning. Vi anbefaler, at hele behandlerteamet deltager sammen for at sikre den bedst mulige forankring i klinikken.

Datoer

07.10. - 08.10.22

Lokation

Førstedagen: Få en fælles referenceramme

På førstedagen lægger vi i fællesskab det teoretiske fundament, så I bliver i stand til at udføre evidensbaseret og guidelinedrevet behandling af svær overvægt og type 2-diabetes. Med andre ord bliver I opdateret på den mest moderne behandling og får en fælles referenceramme for at optimere jeres behandlingstilbud.

Undervisningen baseres blandt andet på de nye 2022-guidelines fra DSAM og DES og trækker på mange forskellige læringsmetoder, herunder plenumundervisning, cases, diskussioner og workshops.


Andendagen: Stil skarpt på netop jeres praksis

På andendagen arbejder I målrettet med teamstrukturen, rolle- og ansvarsfordelingen og tilrettelæggelse af behandlingsforløbet i netop jeres praksis. Arbejdet vil munde ud i en fælles opgavefordeling og behandlingsplan for hele teamet.

Som del af kurset bliver I tilbudt et eller flere opfølgende besøg i klinikken, hvor jeres lokale Novo Nordisk-konsulent vil hjælpe jer helt i mål.

Programmet er udviklet i samarbejde med underviserne.


Agenda

Dag 1

09:00      Velkomst og intro
09:15      Prævalens, udvikling og følger af svær overvægt (v/ endokrinolog)
09:30      Årsagerne til svær overvægt (v/ endokrinolog)
10:00      Behandling af svær overvægt - generelt (v/ praktiserende læge)
10:15      Farmakologisk intervention mod svær overvægt (v/ endokrinolog)
10:45      Individualiseret behandling og mål (v/ endokrinolog, praktiserende læge og sygeplejerske)
11:15      Introduktion til værktøjskassen (v/ endokrinolog og sygeplejerske)
12:00      Frokost
13:00      Type 2-diabetes: Sygdomslære, farmakologi og planlægning af forløbet (v/ endokrinolog, praktiserende læge og sygeplejerske)
14:30      Type 2-diabetes: Den tidlige behandling (v/ endokrinolog, praktiserende læge og sygeplejerske)
15:15      Pause
15:30      Type 2-diabetes: Den progredierede patient (v/ endokrinolog, praktiserende læge og sygeplejerske)
16:15      Workshop: Opstart af farmakologisk behandling (v/ endokrinolog, praktiserende læge og sygeplejerske)
17:15      Opsamling, afslutning og forberedelse til dag 2 (v/ endokrinolog, praktiserende læge og sygeplejerske)
18:30-21:00      Middag

Dag 2

08:30      Introduktion til dag 2
08:45      Organisering af behandling af svær overvægt og type 2-diabetes i klinikken (v/ praktiserende læge og sygeplejerske)
09:30      Implementering af læringer om behandling af svær overvægt i egen praksis (v/ praktiserende læge og sygeplejerske)
10:30      Pause
10:45      Implementering af læringer om behandling af type 2-diabetes i egen praksis (v/ praktiserende læge og sygeplejerske)
12:15      Opsamling og afslutning samt information om videre opfølgning (v/ praktiserende læge og sygeplejerske)

Deltagelse i arrangementet er gratis og forbeholdt sundhedspersoner. Sundhedspersoner defineres ved lov som læger, tandlæger, farmaceuter, sygeplejersker, farmakonomer, jordemødre, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, social- og sundhedsassistenter og studerende inden for disse fag.

Arrangementet er anmeldt til - men ikke nødvendigvis godkendt af - Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI) inden arrangementets afholdelse. Arrangementet er efter Novo Nordisk Denmark A/S' opfattelse i overensstemmelse med reglerne på området.