Grundkursus for hele behandlerteamet i almen praksis

Dette grundkursus er målrettet klinikker, der ønsker at forbedre selve behandlingen af svær overvægt og type 2-diabetes, optimere samarbejdet i behandlerteamet samt effektivisere organiseringen af behandlingsforløbet. Kurset varer 1½ dag og inkluderer middag og overnatning. Vi anbefaler, at hele behandlerteamet deltager sammen for at sikre den bedst mulige forankring i klinikken.

Førstedagen: Få en fælles referenceramme

På førstedagen lægger vi i fællesskab det teoretiske fundament, så I bliver i stand til at udføre evidensbaseret og guidelinedrevet behandling af svær overvægt og type 2-diabetes. Med andre ord bliver I opdateret på den mest moderne behandling og får en fælles referenceramme for at optimere jeres behandlingstilbud.

Undervisningen baseres blandt andet på de nye 2022-guidelines fra DSAM og DES og trækker på mange forskellige læringsmetoder, herunder plenumundervisning, cases, diskussioner og workshops.


Andendagen: Stil skarpt på netop jeres praksis

På andendagen arbejder I målrettet med teamstrukturen, rolle- og ansvarsfordelingen og tilrettelæggelse af behandlingsforløbet i netop jeres praksis. Arbejdet vil munde ud i en fælles opgavefordeling og behandlingsplan for hele teamet.

Som del af kurset bliver I tilbudt et eller flere opfølgende besøg i klinikken, hvor jeres lokale Novo Nordisk-konsulent vil hjælpe jer helt i mål.

Programmet er udviklet i samarbejde med underviserne.


Praktisk information

Dato og tid
Dag 1: 09:00 - 17:30. Dag 2: 08:30 - 12:30


Længde
1,5 undervisningsdage (sammenhængende).


Deltagere
Kurset er forbeholdt klinikkens sundhedspersoner*


Pris
Gratis (omfatter også middag og overnatning)


Agenda

Dag 1

09:00      Velkomst og intro
09:15      Prævalens, udvikling og følger af svær overvægt​
09:30      Årsagerne til svær overvægt​
10:00      Behandling af svær overvægt - generelt​
10:15      Intervention mod svær overvægt​
10:45      PAUSE
11:00      Individualiseret behandling og mål​
12:00      FROKOST
13:00      Type 2-diabetes: Sygdomslære, farmakologi og planlægning af forløbet​
14:30      Type 2-diabetes: Den tidlige behandling​
15:15      PAUSE
15:30      Type 2-diabetes: Den progredierede patient​
16:15      Workshop: Opstart af farmakologisk behandling​
17:15      Opsamling, afslutning og forberedelse til dag 2​

Dag 2

08:30      Introduktion til dag 2​​
08:45      Organisering af behandling af svær overvægt og type 2-diabetes i klinikken​​
09:30      Implementering af læringer om behandling af svær overvægt i egen praksis​​
10:30      PAUSE
10:45      Implementering af læringer om behandling af type 2-diabetes i egen praksis​​
12:15      Opsamling og afslutning samt information om videre opfølgning​

Arrangementet er anmeldt til - men ikke nødvendigvis godkendt af - Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI) inden arrangementets afholdelse. Arrangementet er efter Novo Nordisk Denmark A/S' opfattelse i overensstemmelse med reglerne på området.