Datoer
{{getCountryDateFormat("22/09/2023" + " - " + "23/09/2023", "", "", "at 09:00-14:30")}}
Duration
Location
Pris
Bliv opdateret på det nye og kom i dybden med det kendte
Denne masterclass henvender sig til sygeplejersker, som allerede har stor viden om behandling af svær overvægt og type 2-diabetes, men ønsker at løfte niveauet til nye højder. I sin nye 2023-udgave giver masterclassen dig blandt andet dybdegående viden om holistisk, evidensbaseret og guidelinedrevet behandling af patienter med svær overvægt og type 2-diabetes.
Som noget nyt er en del af undervisningen opdelt i spor, så du kan tilpasse masterclassen til dit daglige arbejdsliv og vælge det, der betyder mest for dig.
Metabolisk syndrom fra A til Z
I 2023 er masterclassen bygget op omkring naturhistorien for det metaboliske syndrom og spænder fra børn/unge med overvægt til den svært syge, ældre og skrøbelige patient med type 2-diabetes samt stadierne derimellem.
Selvom masterclassen kommer omkring hele naturhistorien for det metaboliske syndrom er hovedfokus på forebyggelse og behandling af de mest invaliderende komplikationer og følgetilstande til svær overvægt og type 2-diabetes. Vi går i dybden med de seneste danske og internationale guidelines med særligt fokus på individualiseret stratificering og behandling.
En god vane?
Hos Novo Nordisk synes vi, at det er en god vane at deltage på masterclassen hvert år. Men hvad er en vane, hvordan støtter vi patienter til vaneændringer, og hvordan anvender vi viden om adfærdspsykologi til at hjælpe patienter til at opnå en sundere livsstil? Dét får du svar på i en spændende og engagerende workshop med udviklingsleder, sygeplejerske og coach Glennie Grønne.
Programmet er udviklet i samarbejde med underviserne. Alle cases er udvalgt af underviserne, og Novo Nordisk har ikke haft indflydelse på disse.
09:00 | Velkomst og introduktion til dagen v/ Novo Nordisk | |
09:10 | Den multisyge patient (inkl. casegennemgang) v/ endokrinolog | |
09:45 | De nyeste guidelines (inkl. casegennemgang) v/ endokrinolog | |
10:15 | Pause | |
10:30 | Hjertekarsygdom og type 2-diabetes v/ endokrinolog og praktiserende læge | |
11:30 | Polyfarmaci og tværfagligt samarbejde v/praktiserende læge | |
12:00 | Frokost | |
13:00 | Diabetesbehandling - fokus på tidlig behandling v/ praktiserende læge | |
13:45 | Prædiabetes - skal det behandles? v/ praktiserende læge | |
14:15 | Pause | |
14:30 | Fysiologi og håndtering af svær overvægt v/ endokrinolog | |
15:30 | Børn og unge med overvægt v/ læge og forsker | |
16:15 | Afrunding v/ Novo Nordisk |
08:30 | Introduktion til dagen v/ Novo Nordisk | |
08:45 | Medicinsk overvægtsbehandling i praksis v/ endokrinolog | |
09:15 | Undervisning i spor (inkl. pause) Spor 1: I dybden med behandling af type 2-diabetes v/ endokrinolog Spor 2: Overvægtsrelateret komorbiditet og behandling v/ endokrinolog |
|
11:30 | Frokost | |
12:15 | Adfærdsændringer, vaneændringer og kommunikation v/ udviklingsleder, sygeplejerske og coach Glennie Grønne | |
14:15 | Afrunding og evaluering v/ Novo Nordisk |
Deltagelse i arrangementet er gratis og forbeholdt sundhedspersoner. Sundhedspersoner defineres ved lov som læger, tandlæger, farmaceuter, sygeplejersker, farmakonomer, jordemødre, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, social- og sundhedsassistenter og studerende inden for disse fag.
Arrangementet bliver anmeldt til Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI) inden arrangementets afholdelse. Arrangementet er efter Novo Nordisk Denmark A/S' opfattelse i overensstemmelse med reglerne på området.