Grundkursus for sygeplejesker i almen praksis

Dette grundkursus henvender sig til sygeplejersker med et mindre kendskab til behandlingen af svær overvægt og type 2-diabetes, som skal varetage en større del af behandlingsansvaret. Efter kurset vil du blandt andet være i stand til selv at planlægge, igangsætte, monitorere og justere behandlingen for en stor del af dine patienter, samt vurdere hvilke, du skal henvise til endokrinologisk ambulatorie. Kurset består af 2 moduler fordelt på 2 hele dage adskilt af en øvelses- og refleksionsperiode.

Overvægt: Konkret viden, du kan bruge

Kurset giver dig en dybdegående forståelse for svær overvægt som sygdomsområde. Desuden får du praktisk anvendelig viden om livsstilsmæssige, psykosociale og farmakologiske interventionsformer og værktøjer.

Når du har deltaget på kurset, vil du være i stand til at:

  • starte samtalen om overvægt
  • diagnosticere overvægt og følgesygdomme
  • sammen med patienten finde og udarbejde en individuel behandlingsplan
  • forklare patienten hvorfor det er svært at holde et vægttab, og hvordan tilbagefald bedst undgås
  • følge op på udvikling og behandling.

Med ovenstående kompetencer kan du detaljeret rådgive dine patienter med henblik på at opnå forbedret livskvalitet.


Type 2-diabetes: Du bliver selvkørende
Efter kurset vil du selv kunne identificere og risikostratificere patienter med type 2-diabetes og afholde mellemkontroller. Derudover får du viden og værktøjer til selvstændigt at igangsætte og tilpasse multifaktoriel behandling af patienter i grønt eller gult risikoniveau i henhold til de nye danske guidelines fra 2022.


Undervisning: Teori, sparring og cases
Du kan se frem til en læringsform, hvor teoretisk undervisning suppleres med diskussioner, refleksionsøvelser og cases. Undervejs får du rig mulighed for at stille spørgsmål til underviserne og sparre med de andre deltagere. Underviserne på kurset er praktiserende læger, sygeplejersker, psykologer og endokrinologer.

Programmet er udviklet i samarbejde med underviserne.


Praktisk information

Dato og tid
Modul 1: kl. 09:00 - 17:00. Modul 2: kl. 09:00 - 16:45


Længde
2 undervisningsdage (ikke sammenhængende)


Deltagere
Kun for sundhedspersoner, der varetager sygeplejefaglige opgaver i almen praksis.


Pris
Gratis


Agenda

Modul 1

09:00      Velkomst og intro
09:15      Prævalens, udvikling og følger af svær overvægt
09:30      Årsagerne til svær overvægt
10:15      PAUSE
10:30      Guidelines til behandling af svær overvægt 
10:45      Workshop om interventionsmulighederne: Diæt, fysisk aktivitet, adfærdsændringer og farmakologisk og kirurgiskintervention
12:00      FROKOST
13:00      Forslag til metodisk behandling af svær overvægt i almen praksis
14:00      Workshop om start på individuel behandling af svær overvægt: Samtalen med patienten med svær overvægt og indledende undersøgelser
15:00      PAUSE
15:15      Workshop og fortsat individuel behandling og opfølgning : Den specifikke individuelle behandling
16:30      Opsamling, afslutning og forberedelse til modul 2

Modul 2

09:00      Introduktion til modul 2​
09:15      Type 2-diabetes: Sygdomslære og opsporing​
10:00      Medicinsk behandling af type 2-diabetes​
11:00      PAUSE
11:15      Risikostratificering og udførelse af mellem- og årskontroller inkl. workshop​
12:30      FROKOST
13:30      Casebaseret undervisning: Behandlingsvejledninger og guidelines​
15:15      PAUSE
15:30      Workshop: Implementering af det lærte​
16:30      Afslutning og plan for opfølgning​

Arrangementet er anmeldt til - men ikke nødvendigvis godkendt af - Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI) inden arrangementets afholdelse. Arrangementet er efter Novo Nordisk Denmark A/S' opfattelse i overensstemmelse med reglerne på området.